BAGOM TV-VALGET

Derfor forbinder vi valgdebatter med kedsomhed

Alle politikere skal have lige ret til deltagelse og taletid. Sådan lød ombudsmandskendelsen fra 1963, der i 40 år tvang DR til at sende ensformige, stopurs-styrede debatter

Tv-valgdebatter opfattes af langt de fleste mennesker som kedelige ”voksen-programmer”. Det på trods af, at valget 2011 bød på cheerleaders, Crazy-Frog og skrigende publikum. Opfattelsen af valgdebatter som kedelige skyldes, at danskerne siden 1960’erne og frem til slutningen af 1990’erne er blevet opdraget med langsommelige, stopurs-styrede valgdebatter med én type kameraindstilling af politikerne.

Røvsyge valgdebatter

Indtil monopolbruddet i 1988 blev valget kun dækket af DR, som i løbet af en valgkamp sendte to store valgdebatter – en indledende- og en afslutningsdebat. De foregik oftest i Landstinget, hvor politikerne blev placeret i en halvmåne med en vært i midten. Formen bar præg af ’millimeterdemokrati’, da en tidtager sørgede for, at alle politikere fik lige lang taletid. Kameramanden skulle filme alle politikere i samme halvtotale indstilling, hvorved alle fik samme vilkår. Dette medførte en ensformig og langsom klipperytme. Denne form prægede DR helt op til midten af 1990’erne, fordi DR følte sig stærkt bundet til en ombudsmandskendelse fra 1963. Kendelsen lød, at alle opstillingsberettigede partier skulle have lige ret til deltagelse og taletid (fob 63.15).

TV2 bliver født

Ved monopolbruddet kom TV2 med nye måder at bringe nyheder og debatter på. Dette fik dog ikke DR til at ændre strategi, hvilket i den første tid heller ikke var nødvendigt, da seerne trofast fulgte DR. Først ved Folketingsvalget i 1998 begyndte DR at tabe seere til TV2.

Personliggørelse af studieværten

I slutningen af 90’erne og starten af 00’erne gennemførtes et genreskifte for den danske valgdebat. DR følte sig ikke længere forpligtet af ombudsmandskendelsen og løsnede på debatformen. Samtidig udviklede TV2’s valgdebatter sig: De blev mere modtagerorienteret ved at benytte grafiske elementer, de fik hurtigere og mere varierende klipperytme, tættere billedbeskæringer og studieværten blev tildelt en mere dominerende rolle. Ændringerne betød en personliggørelse af studieværten, hvor den institutionelle troværdighed blev erstattet med en troværdighed, der knyttede sig til personlig ethos.

Folketingsvalget 1998 følges direkte fra studie i Fællessalen på Christiansborg. Værter: Morten Løkkegaard, Henning Olsson og Mogens Rubinstein.

Studiet flyttes ud i landet

DR og TV2 begyndte i højere grad at flytte debatterne til andre miljøer, eksemplificeret ved transmissionerne fra Valby-hallen (TV2 2001), Atletion (DR 2005) og Statens Museum for Kunst (DR 2007), hvilket skabte en mere underholdende form bl.a. via publikumsinddragelsen.

Fra oplysning til oplevelse

Ud fra denne historiske redegørelse kan udledes, at valgdebatterne har udviklet sig fra den ’rene’ debatgenre med fokus på oplysning til i dag at have en mere eller mindre underholdende oplevelsesform, oftest med et aktivt publikum og en location udenfor studie. Med andre ord kan vi sige, at DR og TV2 er fra public til service.